★★★★★ 5,0 i kundetilfredshed
Baseret på anbefalinger fra kunder
Mantira IGT Veneto Bianco 2024 – Dennis Borchia
Mantica Bianco, aromatisk, frisk, Souvignier Gris-blend, energisk, krydret, elegant balance.
195 kr.
Mantica Bianco Veneto IGT er en aromatisk og levende hvidvin, der elegant forener friskhed, struktur og bæredygtig vinfremstilling. I næsen åbner vinen med saftige noter af Kaiser-pære, gyldent æble og hvid fersken, som hurtigt følges af mere komplekse nuancer af honning, gule blomster, hvid peber, vanilje og et diskret strejf af kandiseret ingefær.
I munden fremstår vinen rank og energisk med en levende syre, der skaber balance og spændstighed. Frugten er klar og præcis, og den lette krydrede tone giver dybde uden at tage fokus fra vinens friske udtryk.
Vinen er lavet på et PIWI-blend bestående af 50 % Souvignier Gris, 25 % Bronner og 25 % Johanniter – svampetolerante druesorter, der gør det muligt at arbejde med lav intervention og markant reduceret brug af sprøjtemidler. Alle druer høstes manuelt og selekteres omhyggeligt for at bevare renhed og aromatisk intensitet.
Souvignier Gris vinificeres i stål for at fastholde friskhed og frugt, mens Bronner og Johanniter gæres i brugte 350-liters franske egetræsfade, hvilket tilfører vinen struktur, rundhed og et diskret krydret præg. Med en alkoholprocent på 12,5 % fremstår Mantica både letdrikkelig og seriøs på samme tid.
En alsidig madvin, der passer smukt til fjerkræ, grillet fisk, cremede grøntsagsretter eller faste, modne oste. Serveres gerne ved 10–12 °