Weingut Strub
Strub – Riesling med afsæt i det berømte Rote Hang
Familien Strub har i generationer dyrket vin i Nierstein ved Rhinen – og det er ikke bare hvor som helst: Deres marker ligger midt i det ikoniske Rote Hang, hvor stejle skråninger med op til 60 % hældning og sjælden rød skiferjord giver vinene en helt særlig karakter. Her opstår nogle af de mest vibrerende, saftige og aromatisk komplekse Rieslinge i hele Rheinhessen.
Også familiens marker i kalk- og løsspræget jord med lidt køligere mikroklima spiller en vigtig rolle. Her skabes elegante, frugtige og præcise vine med markant syre og stor spændstighed.
I dag er det Sebastian Strub, der står i spidsen for arbejdet i både mark og kælder. Efter at have været i lære hos bl.a. Dönnhoff, har han taget over på familiens ejendom og løftet niveauet markant. Al dyrkning foregår bæredygtigt, og hele produktionen er i gang med at blive omlagt til økologi.
Strubs vine kommer udelukkende fra de bedste marker i Roter Hang – heriblandt Hipping og Pettenthal, som Sebastian deler med bl.a. Klaus Peter Keller. Fælles for vinene er en klar fornemmelse af sødme og moden frugt, selv når de er teknisk tørre. De er altid rene, friske og båret af en spændstig syre, der giver stor saftighed – uanset om det er en Kabinett, en tør Riesling eller en Spätlese.
Sebastian Strub er allerede en stjerne i Nierstein – og nu begynder resten af vinverdenen også at lægge mærke til det.
Viser 7 resultater
-
125,- pr. stk.
-
149,- pr. stk.
-
179,- pr. stk.
-
209,- pr. stk.
-
209,- pr. stk.
-
209,- pr. stk.
-
209,- pr. stk.
