DIN KURV

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Winemakers Dinner hos Restaurant Gordon – Weingut Karl Erbes

Vi inviterer til en helt særlig aften hos Restaurant Gordon, når vi får besøg af Stefan og Dunja fra det traditionsrige Weingut Karl Erbes i Mosel.

Som altid sørger Restaurant Gordon for en fantastisk 6-retters menu, hvortil der serveres 8 udvalgte vine fra husets bedste marker.

Weingut Karl Erbes holder til i den historiske vinby Ürzig, hvor familien gennem generationer har dyrket Riesling på nogle af Mosels mest spektakulære marker. Husets marker tæller blandt andet Ürziger Würzgarten, kendt for sin røde vulkanske skifer og krydrede mineralitet, Ürziger in der Kranklei, som leverer vine med stor finesse og præcision, det klassiske Erdener Treppchen samt det legendariske Erdener Prälat, et af Mosels mest prestigefulde terroirs.

Karl Erbes repræsenterer den klassiske Mosel-stil i sin reneste form med lav alkohol, levende syre, præcis restsødme og en markant mineralitet. Aftenens smagning er sammensat for at vise hele husets spændvidde – fra tørre og feinherbe Riesling vine til klassiske Kabinett, Spätlese og Auslese. Vi skal smage vine fra flere af husets største marker og opleve, hvordan terroir, årgang og sødmegrad former vinene.

Restaurant Gordons elegante japanskinspirerede køkken danner den perfekte ramme om smagningen, hvor Rieslingens friskhed, mineralitet og balance møder køkkenets finesse, umami og præcision.

En sjælden mulighed for at møde producenten og opleve Mosel-Riesling i selskab med dem, der kender vinene bedst.

}

D2/7-2026 kl. 18:00

Læssøegade 1, 5000 Odense

Pris: 775 kr. pr. person

Tilmeld dig vores nyhedsbrevet og vær den først til at høre om næste vinsmagning.

Ønsker du et privat vinsmagning så kontakt mig på mail eller telefon.