DIN KURV

Ingen varer i kurven.

Vælg en side

Sybille Kuntz smagning d.29/4 – Spätlese og Auslese med alder!

14. februar 2022

Vi gentager successen!

Weingut Sybille Kuntz holder til i Mosel – Tysklands ældste vinregion. De stejle vinmarker ligger lige ned til Mosel-floden, hvor solen kan spejle sig i den blanke overflade.
Der arbejdes efter økologiske og biodynamiske principper. De har været henholdsvis økologiske- og biodynamisk certificeret siden 2013 og 2016.
Sybille Kuntz arbejder kun med riesling druen. Hendes vine er kendetegnet ved at være utrolig tørre og rene i smagen samt med en fantastisk friskhed og en sprød syre. Vinene er meget læskende og let drikkelige. Man kan let blive afhængig af disse skønne vine.

Jeg har været så heldig at få nogle af Sybille Kuntz’s ældre vine hjem! Her er tale om ældre årgange, som har ligget i kælderen siden de blev flasket – opbevaringen har altså været helt ideel! Alle vinene er i kategorierne Spätlese og Auslese. En del af flaskerne kan ikke købes herhjemme, så der er mulighed for at smage unikke og helt fantastiske vine. Der vil være mulighed for at købe flaskerne efterfølgende, dog kun i meget små mængder.

Smagningen afholdes 29/4-2022 klokken 19:30 på adressen:
Hjukets Kvarter 282, Odense SØ

Programmet for smagningen ser således ud:
– Spätlese trocken 1993
– Spätlese trocken 2000
– Spätlese trocken Dreistern 2003
– Auslese halbtrocken 1994
– Auslese Scharz 2006
– Auslese Helden 2009

Smagningen koster 375 kr. pr mand.
Tilmelding er bindende og gælder først, når pengene er modtaget.